SKYLNING MED EDDIKEVAND I ØRER MED ELLER UDEN DRÆN

Formålet er at rense øret for sekret og forebygge infektion. 
Er specielt velegnet til drænbehandlede ører med hyppige flådepisoder.
Kan eventuelt benyttes 10-15 min før drypning med øredråber ordineret af ørelægen.

 

 

Opskrift:
Blanding af 1/10 del eddike (almindelig husholdningseddike) og 1 del kogt vand, blandingen skal have legemstemperatur 37 grader ved anvendelse, da man ellers kan blive svimmel.
Blandingen kan opbevares én dag i køleskab.


Fremgangsmåde:
Skylningen udføres med en 20 ml sprøjte eller øresprøjte/ballon.
Sprøjten fyldes med eddike/vand-blandingen, hvorefter øret skylles med moderat tryk på sprøjten. Der skylles indtil skyllevandet er rent.
Efter øreskylningen er det vigtigt, at øret er tømt for vand.
Video af øreskylning

Rengøring af sprøjte:
Sprøjten skilles ad. Delene rengøres i sæbevand (opvaskemiddel) - skylles i rent vand og tørres.