Svimmelhed

Generelt træningsprogram for svimmelhed

Øvelserne udføres 2-3 gange dagligt. Det er meningen, at man skal blive svimmel under træningen. Når man uden voldsom svimmelhed kan udføre en øvelse, går man videre til næste trin. Hvis en øvelse giver voldsom svimmelhed, går man et trin tilbage. 

Trin 1
  • Sæt dig ned og fæstn blikket på et punkt, som befinder sig 2 meter foran dig 
  • Drej hovedet hurtigt fra side til side - uden at slippe punktet med blikket
  • Øvelsen skal udføres i 15 sekunder (15 gange)
  • Gentag øvelsen, hvor hovedet i stedet bøjes hurtigt bag- og fremover (små bevægelser)
Trin 2
  • Stil dig derefter op og berør en fast genstand (fx en stoleryg) ganske let med en finger
  • Drej hovedet hurtigt fra side til side - uden at slippe punktet med øjnene
  • Øvelsen skal udføres i 15 sekunder
  • Gentag øvelsen, hvor hovedet i stedet bøjes hurtigt bag- og fremover
Trin 3
  • Stå op uden støtte 
  • Drej hovedet hurtigt fra side til side – uden at slippe punktet med øjnene
  • Øvelsen skal udføres i 15 sek. 
  • Gentag øvelsen, hvor hovedet i stedet bøjes hurtigt bag- og fremover
Trin 4
  • Fæstn blikket på et punkt i øjenhøjde
  • Gå fremad mod punktet, mens du drejer hovedet fra side til side 
  • Øvelsen skal udføres i 15 sek.
Trin 5
  • Stil dig på en pude og berør en fast genstand (fx en stoleryg) ganske let med en finger. Hvis du stiller dig i et hjørne, falder du ikke så let
  • Find balancen og bliv stående ca. 1 minut
  • Fasthold blikket på et punkt ca. 2 meter foran dig, drej herefter hovedet hurtigt fra side til side - uden at slippe punktet med øjnene
  • Øvelsen skal udføres i 15 sek.
  • Gentag øvelsen, hvor hovedet i stedet bøjes hurtigt bag- og fremover
Trin 6
  • Stil dig på en pude og berør en fast genstand (fx en stoleryg) ganske let med en finger
  • Stå med lukkede øjne i ca. 1 minut
  • Slip stoleryggen. Stå igen med lukkede i ca. 1 minut
Trin 7
  • Stil dig på en pude uden at støtte til noget
  • Tag et glas halvt fyldt med vand i hånden. Koncentrer dig om glasset med vand
  • Stå med åbne øjne i ca. 1 minut
  • Stå med lukkede øjne i ca. 1 minut

 
Husk at det er godt at bevæge sig og gå ture udendørs, når man er i stand til det. Det er en god øvelse at kigge fra side til side.

Ovenstående træningsprogram for svimmelhed er fra hjemmesiden for Øre-næse-halsafdelingen på Hillerød Hospital.

 

Øresten

Hvis en øre-næse-halslæge har konstateret øresten i bagerste buegang i det indre øre, kan du med fordel lave Epleys manøvre i hjemmet.

Denne manøvre/øvelse ses på disse videoer fra Høreforeningen:

Hvis du har øresten på højre side, skal du lave denne øvelse:

https://www.youtube.com/watch?v=5mJ6qCRbFOA

Hvis du har øresten på venstre side, skal du lave denne øvelse:

https://www.youtube.com/watch?v=BrxzcTmRwMw